Et virkelig fint hotel i centrum af Nice. Midt i mellem den nye by og den gamle bydel og dejlig tæt på stranden også. Skøn pool på toppen med en god restaurant, er man til drinks er der også hyggeligt om aftenen. Virkelig god service både i reception og restaurant, rengøring i top, men de tog hele tiden de håndklæder, der ikke lå på gulvet, hvilket ikke var nødvendigt og derfor ikke fem stjerner i bæredygtighed. Der manglede absolut ikke noget på værelset, der var en virkelig god aircondition, som for en gangs skyld var til at finde ud af, kunne stå på laveste niveau hele natten hvor den ikke larmede, så man vågnede frisk og vel udhvilet uden at være forkølet. Rigtig god morgenmadsbuffet. Kun godt at sige om dette skønne hotel, hvor i øvrigt lyset på værelset kunne tændes et ad gangen, også på badeværelset, hvilket betød at man ikke fik et “stort blus” i hovedet. Hotellet har sit eget strandareal med liggestole, parasoller og gode brusefaciliteter, dette kan lejes for en meget rimelig penge. Man behøver ikke at spise mad og drikkevarer på stedet, men kan gå ud og ind af området som man har lyst, hvis man hellere vil spise oppe i byen. Hotel Aston La Scala kan på det varmeste anbefales, vi var virkelig godt tilfredse og synes vi fik fuld valuta for vores penge. Skulle vi komme tilbage til Nice, behøver vi ikke at lede efter andre hoteller!