Vi havde et forfærdeligt ophold på dette hotel. Vi ankom til vores værelse, og det bar præg af, at det var lang tid siden, at der havde boet nogen sidst. Rengøringen var mangelfuld, og der var spindelsvæv i krogene. Vi havde booket et familieværelse, da vi havde vores datter på 10 måneder med, dette værelse var placeret under taget, hvor der var ekstremt varmt. Aircondition på værelse var i stykker, hvilket resulterede i, at vi ikke kunne putte vores datter til at sove. Hun vågnede ked af det og badet i sved. Vi besluttede at gå til personalet med vores problem, da det var en uholdbar situation for os at skulle sove på dette værelse. Receptionisten havde ikke tid til at hjælpe os, da hun også var tjener i hotellets restaurant. Vi stod længe og ventede i receptionen med vores datter på armen. Da vi henvendte os igen, gik receptionisten med op på værelset for at se på aircondition, men hun kunne ikke løse problemet. Vi foreslog selv, om vi kunne få et andet værelse, hvilket receptionisten indvilligede i. Vi gik med ned i receptionen for at hente nøglerne, og her blev vi mødt af en meget vred kok fra hotellet, som råbte ad os, at vi måtte vente med at skifte værelse, til restaurantens aften-service var overstået. Vi var målløse, aldrig har vi oplevet så ringe en service. Hvad er det for en måde at behandle sine kunder på?? Vi stod dér magtesløse med vores lille baby, som ikke kunne sove pga. et problem fra hotellets side. Vi anbefaler ikke dette sted. Øv en dårlig oplevelse!