Meget venligt personale. God morgenmad med mange valg og godt brød.
Beliggenhed helt i top i området.
Vi havde et værelse mod poolen, som lå op til trappen, hvilket gav meget støj, når andre gik op og ned. Vores balkon var meget lille og vendte mod nord og døren dertil var eneste vindue i værelset.
Der var meget støj fra pool-området, da der konstant kørte en kraftig bruser og spamotorer i poolen. Jeg vil anbefale at tage et værelse, der vender mod gaden/stranden.
Rengøring var ok, men skår på balkon blev ikke opdaget og var der i hele perioden. Da kost ikke var tingængelig, kunne vi ikke selv feje dem op.
Der bliver brugt meget stærke rengøringsprodukter, som lugter rent, men også overvældende af klor eller lign. så vi måtte have døren til terrasse åben når vi var i rummet. Det generede dog kun den ene af os.
Vi var der under strømafbrydelsen og kunne i den forbindelse have ønsket information fra personalet, da internet gik ned og vi ingen info havde. Da vi ikke havde hverken lys eller vand i toilet, ville det have været rart med en lygte og en plan, men personalet lod bare som ingenting. Vi kunne selvfølgelig have spurgt, men klarede os selv.
Der var ingen børn på hotellet og generelt stille og roligt, når poolen var lukket.
Alt i alt et rigtig fint hotel og til en god pris - jeg vælger værelse mod stranden, hvis jeg kommer tilbage.