Vi tog én overnatning på dette hotel der ligger lige ned til vandet.
Det er ikke nyt og moderne, men hyggeligt og vi manglede ikke noget.
Værelse 125 (familieværelse) lå på 1. sal med fantastisk udsigt. Det var næsten en lille lejlighed med lille entre, fint størrelse værelse, klædeskab, skrivebord, lænestol med puf, sofa og stort badeværelse med karbad. Ikke egnet til gangbesværede da der er 2 trappetrin op til badeværelset. Hyggelig med en lille badeand stillet frem ved badekarret, hvis man har børn med på rejsen.
På værelset var en flaske mineralvand stillet frem som var gratis, derudover var der minibar med forskelligt udvalg af drikkevarer.
Det var elkedel på værelset, men kun tebreve lagt frem, ikke pulverkaffe.
Sengen var god med en stor topmadas.
Der var 2 forskellige hovedpuder og på forespørgsel kunne man få andre varianter.
Der er et stort udvalg af mad og drikkevarer til morgenbuffeten.
Der er spisesteder i gåafstand og en lang gågade med mange butikker i nærheden.