Hotellet er ikke helt nyt og noget slidt visse steder, og indretningen er ikke helt moderne med jernseng (dog med god madras) og ældre lakerede fyrretræsmøbler.
Det opvejes i høj grad af lokationen tæt på masser af liv men alligevel væk fra larmen.
Største plus er dog, at hotellet ligger direkte ud til bugten hvor man kan bade i havet, i indhegnet område, fra klipperne via stiger. Et andet stort plus er rigeligt med solstole, som der aldrig var mangel på, heller ikke helt nede ved havet. Der er 50 m langs hotellet til Corinthia hotel, med pools og havadgang. Fri adgang mellem hotellerne for deres gæster.
Vi var ikke generet af det kæmpestore byggeri foran hotellet, da vi havde deluxe-værelse med havudsigt. Anbefaler dog ikke værelse uden havudsigt mens byggeriet står på.
Fik først tildelt mærkeligt placeret værelse på øverste etage, hvor både værelse og altan var en del mindre end forventet, dog med den lovede havudsigt. Fik hurtigt et større værelse på etagen lige under og med meget større altan.
Morgenmaden er ikke noget at skrive hjem om. Udvalget af brød var ok, men placeret klemt inde i et hjørne. Bacon var kogt i stedet for stegt, og det meste udskårne frugt lå i sirup eller vand, så det var temmelig smagløst. Kaffen ikke rigtig god. Er man til sød morgenmad var der stort udvalg af sandkage, vafler og wienerbrød.
Rengøring var altid god og der var masser af varmt vand i badet. Tour operator i reception også god. Personale generelt meget venligt.