Besøgte hotellet i april 2025.
Hotellet har en god placering ift. centrum, så du skal ikke gå længe for at opleve butikker, restauranter og liv i gaden. Hotellet ligger ud til en større vej, men vi bemærkede ikke støj fra gaden om aften. Hotellet er småt og det samme er værelset, men der er ikke en finger at sætte på rengøring og inventar. Morgenmaden er typisk kontinental morgenmad. Vi oplevede et par gange (afhængigt af, hvornår valgte at spise), at der ikke var fyldt op i buffeten - men det er også det eneste minus vi har. Personalet er venlige og hjælpsomme. Du kan få opbevaret din bagage før indtjekning/efter udtjekning og kommer du sent hjem fra byen, er der personale klar til at låse dig ind. Helt sikkert et hotel, der kan anbefales!