Dette hotel var en kæmpe skuffelse. Jeg bookede det pga. de gode reviews, som jeg slet ikke forstår. Værelserne føles som noget fra en spejderlejr i 1980'erne. De ligger samlet i mindre bygninger spredt ud over en kæmpe grund. Væggene er papirtynde og efterlader meget lidt privatliv eller mulighed for søvn, hvis man er uheldig og naboen kommer sent hjem - eller bare taler højt. Man kan følge med i naboens kanaler på fjernsynet, bare for at give en idé. Vores værelse bestod af to senge og to loftslamper. Der var virkelig kræset meget lidt for inventaret. Hvis man er uheldig at få et værelse langt væk fra hovedbygningen, som vi var, er det nødvendigt at ringe efter en shuttle hver gang man skal noget som helst (der er intet at lave ved værelserne). Restaranten minder mest af alt om en kantine. Der er overhovedet intet hyggeligt ved dette resort. Ingen kræsen for detaljer. Eftersom det regner meget, kunne man have forventet et rum med bordtennis eller underholdning for familier. Der var ikke engang en legeplads. Poolsene var fine, men meget overfyldte, da hotellet deler dagspas ud til højre og venstre til gæster udefra. Det virker ikke som om, der er en begrænsning på, hvor mange de lukker ind. Jeg ville derfor til enhver tid anbefale at man finder et mere attraktivt sted at bo og blot besøger poolsene om dagen. Det eneste positive, jeg har at sige om stedet er personalet, som alle var søde og venlige. Dette var vores dyreste hotel i Costa Rica og det absolut værste.