Jeg har boet på Ibis-hoteller en del gange efterhånden, men det er første gang at jeg har boet på Ibis Budget. Og ja, det er virkelig en lav standard. Der er meget lidt komfort både på værelset og på selve hotellet. Skal man f.eks. have opbevaret sin kuffert et stykke tid efter der er tjekket ud - ja så koster det også penge at leje et skab til bagagen. Det er egentlig ikke så meget at jeg skal betale for det, men det bare lidt besværligt på den måde.
Alle de gange jeg har boet på et Ibis-hotel, har jeg købt morgenmad, og det har været til en pris pr. gang til under kr. 100,- Det har altid været rigtig god morgenmad til den pris. Det købte jeg også på dette Ibis Budget, men her var morgenmaden bare rigtig kedelig og der var ikke meget at vælge imellem. Næste gang jeg vælger et Ibis-hotel, så bliver det nok ikke denne lave kategori.