
De bedste oplevelser i Paris for par spænder over intime slentreture gennem maleriske gader til hyggelige picnicer i frodige parker eller lækkerier på gammeldags bistroer. Paris opfattes af mange som en af de mest romantiske byer i verden, og par på bryllupsrejse eller kæresteweekend kan lade sig omfavne af romantikken i byens dansende lys og tidløse arkitektur.
Lysets by kan forvandle hvert øjeblik til et romantisk mesterværk. Nyd en gåtur langs Seinens bredder, besøg et museum dedikeret til Frankrig under romantikken, shop i de overdækkede indkøbspassager, eller forkæl jer selv med en udsøgt kulinarisk oplevelse på gourmetrestaurant. Dette er blot et lille udvalg af de mange romantiske oplevelser, Paris har at byde på.
Nyd en slentretur på et malerisk og skyggefuldt sted
适合: 情侣/夫妇, 照片, 餐饮
Den uoverdækkede del af Saint-Martin-kanalen løber over næsten to kilometer mellem Rue du Faubourg du Temple og Rue Lafayette og egner sig fremragende til en stemningsfuld spadseretur i Paris. Kanalen løber langs Quai de Valmy og Quai de Jemmapes, hvis store kastanjetræer byder på tiltrængt skygge i sommermånederne.
Dette hyggelige område er tæt pakket med små caféer og typiske franske restauranter, hvilket understreger den romantiske pariserstemning. Hvorfor ikke fejre kærligheden med et glas vin eller en god middag? Besøg området sidst på eftermiddagen eller først på aftenen, hvor stemningen er særligt charmerende. Når I har nydt en afslappende gåtur langs de maleriske kanalbredder, kan I slå jer ned med en picnic med lokale lækkerier fra nærliggende spisesteder.
地址: Porte Saint-Martin, 75010 Paris, Frankrig

Saint-Martin-kanalen
Del en beroligende behandling for to
适合: 情侣/夫妇, 豪华
Er der noget mere afslappende og skønt end en spabehandling for to i kombination med en miniferie i Paris? Det bedste sted at nyde en spabehandling i byernes by er i de fleste tilfælde på de bedre hoteller. Skal det være rigtig lækkert, kan I med fordel kigge forbi den 5-stjernede Le Spa du George V på hotel Four Seasons George V.
En anden oplagt adresse er Spa Valmont på hotel Le Meurice. Sidst, men ikke mindst, er det også værd at nævne Spa Le Bristol på hotel La Prairie. Deres forskellige spabehandlinger kan ikke undgå at sende jer direkte i den syvende himmel.