Jeg havde dagen forinden ombooket vores ophold til dette hotel, da jeg kunne se at der var fitness, legerum til vores søn samt spa.
Da vi ankom og spurgte ind til spaen, kunne de oplyse at det kostede ekstra - 50 euro pr. Person pr. Time, og de skulle have besked 30 min. Før så alt kunne opstartes og opvarmes. Spaen lukkede kl. 19, så de skulle senest vide kl. 17.30, hvis man ønskede at anvende det. Det virker underligt at det koster ekstra når det første billede man møder på hotels.com er et billede af deres spa.. det burde stå meget tydeligt hvis dette er en ekstra omkostning.
I legerummet var der absolut minimum af legetøj, to bamser og et par bøger, det var det.. ellers et stort tomt rum! Vores søn var ret skuffet.
Om aftenen ville min mand bruge fitnessrummet, men både løbemaskine og multi vægtmaskinen var i stykker, og ingen udluftning i rummet. Morgenmaden var ret dyr ift. den meget ringe kvalitet og udvalg. Dog var rummene fine og rene. Hotellet var ret nedslidt og det virkede ikke til nogen tog ansvar for at fixe tingene der gik i stykker. Måske det engang har været et fint hotel.. er godt placeret ift. Disneyland.