Vi havde et blandet ophold på Hotel Paros. Vi blev mødt af en utrolig sød og imødekommende værtinde, som gav os en varm og venlig velkomst ved indtjekning. Hun informerede os om hotellets faciliteter, herunder muligheden for morgenmad – dog blev det ikke nævnt, at der ikke serveres morgenmad om søndagen, hvilket var netop vores første morgen. Det kunne med fordel informeres klart ved ankomst.
Værtinden var dog meget hjælpsom med at vejlede os i forhold til øens seværdigheder, kulturelle oplevelser og gode steder at besøge. Hun forklarede også tydeligt, hvordan man nemt kan komme rundt på øen med bus, hvilket fungerede fint og var en stor hjælp.
En vigtig ting at være opmærksom på er beliggenheden: Hotellet ligger ud til en meget trafikeret vej, og der var desværre en del støj både fra biler, scootere, og turister, der trækker forbi med deres trolleykufferter Den rolige stemning, som billederne på hotellets hjemmeside ellers signalerer, stemte desværre ikke overens med vores oplevelse, som var præget af støj og bilos.
Alt i alt er det et hotel med en hjertevarm værtinde og god lokal indsigt.